Om mig
Ja, du kan selvfølgelig læse meget mere om mig i min erindringsbog, men den er ikke et CV.
Det har jeg til gengæld opdateret flere gange i forbindelse med mit arbejdsliv. Jeg er uddannet fysioterapeut og senere Master i Information Technology. Mit virke har været indenfor den offentlige sundhedssektor, i sygehusvæsenet, social og sundhedsvæsenet og ældreområdet.
I min fritid har jeg hentet glæde ved at skabe. Jeg er en "projektmager." Jeg er interesseret i mange forskellige personlige aftryk: ord, fysiske objekter, tegninger, videos, fotos og sølvarbejder. Jeg fordyber mig i håndens arbejde og i projekter, der bidrager til det liv, jeg lever sammen med medborgere i mit nærområde.
Mit mål med denne side er at præsentere mine hobbyaktiviteter og min slægtsforskning.
Veluxfonden og Gladsaxe Kommune støttede udgivelsen af en fotobog, hvor jeg satte fokus på den vellykkede lokale integration. Det projekt fyldte mange gode timer i min pensionisttilværelse.
Du vil kunne finde mig som frivillig i Gladsaxe Kommunes kulturhus Telefonfabrikken, når der arrangeres fællesspisning i Verdens Folkekøkken eller kontakte mig på mail.